Afbalancering
Jeg benytter de teknikker som jeg er uddannet i, hvilket er kraniosakral terapi og funktional indirect
technique. Denne behandlingsform er en meget mild men effektiv metode til at afspænde de forskellige
væv i hestens krop. Inden jeg starter selve undersøgelsen af de enkelte segmenter og afbalancerer hesten
laver jeg altid en bevægelsesanalyse af hesten i longe hvis dette er muligt.
Hvad er Kranio-Sakral Terapi
Kranio-Sakral Terapi (KST) er en meget blid behandlingsform, hvor den samme funktionelle indirekte teknik fra osteopatien anvendes. KST beskæftiger sig primært med den kranio-sakrale rytme, samt kraniets – og bækkenets knogler.
Hestens kranium består af 29 knogler, der beskytter hestens hjerne og former dets ansigt. Hjernen er omgivet af 700-750 ml hjernevæske, som beskytter hjernen og fungerer som støddæmper for denne. Hjernevæsken nærer også Centralnervesystemet (CNS) og filtrerer affaldsstoffer væk fra systemet. Ligesom blodet har en puls, har hjernevæsken det også. Hjernevæskens puls kaldes den kranio-sakrale rytme. Denne rytme er vigtig for, at systemet er i balance, og CNS næres optimalt.
Kraniet er sammensat af mange knogleplader, og her imellem er der ledforbindelse, med ledvæske ligesom i alle andre led i kroppen. Bevægeligheden i disse led er afgørende for, at den kranio-sakrale rytme er i orden, og dyret derved er afspændt og balanceret, idet hjerne nerverne kan næres optimalt.
Hjernehinderne – dura mater, omgiver hjernen og nerverne hele vejen gennem rygmarvskanalen. Dura Mater hæfter på kraniets, 1. og 2. nakkehvirvel samt på korsbenet – sakrum. Dura mater er en tyk og uelastisk bindevævshinde, og ikke særlig fleksibel. Ændres bevægeligheden i en af de første nakkehvirvler, må korsbenet derfor følge med. Dvs. at behandles sakrum har det kun god effekt, hvis kraniet og første nakkehvirvel løsnes også og omvendt. De to områder kan altså ikke behandles uafhængigt af hinanden.
Disse teknikkere anvendes også til at løsne, Arterier, Vener, Nerver, Organer, Lymfe, Muskler og led.
